Vores klubskib Bolette Munkholm.

Den 31-10-2002 indkøbte Nørresundby Sportsdykkerklub den forhenværende bom-trawler: “Bolette Munkholm” af Hvide Sande.
“Bolette”  har nu gennemgået en total renovering, hvor alt undtagen motor og gear, er fjernet fra skibet. Der er blevet damprenset, malet, skruet, svejset og skibet er nu næsten færdig.
Næsten alt arbejde er lavet frivilligt blandt klubbens medlemmer, hvilket vi er utrolig stolte af.
Styrehuset er blevet udstyret med en masse elektronik, bl.a har vi installeret en sonar.

Bolette Munkholm kan kontaktes via VHF, eller på tlf.: +4541828216

Bolette Munkholm bruges til weekend ture til bl.a.  Skærgården, Anholt og omkring Korallerne ved Hirsholmene.
I 2007 og 8 gik turen til Østersøen, og i 2009 var Bolette 2 uger i Norge.

 

Fakta
Navn: Bolette Munkholm
Bygget: 1980 – Norge
Tonnage: 61,9 brt.
Dimensioner: 14 x 5 x 2,80
Aptering: 14 personer
Styrehus: For, aluminium
Lastrum: 14 køjer, fordelt i kahytter med: 2 x 4, 1 x 3, 1 x 3 personer.
Motor: CUMMINS NTA 855 6 cyl. 400 hp, installeret I 2001, Volda Gear, renoveret i 1995.
Hjælpemotor: CUMMINS 13 kWH, 380 v.
MOB: 4 pers. Gummibåd, 15 HK.
Bunker: 6500 l

Generelt
Bolette Munkholm måler 14 m. i længden og 5 m. i bredden, apteringen foran er udbygget med
ca. 1,5 m. til nedgang til lastrum i bagbords side og kompressorrum i styrbords side med
2 x 300 bars Bauer kompressorer, total kapacitet 330 l i min.,
Continous Nitrox system med fyldning op til 40%.

Soldæk på “1. sal.” i forlængelse af styrehuset, til redningsflåde og “afterdiving”.
Skibet er udstyret med brandmeldere, redningsudstyr til 16 pers. og MOB-båd.
Hydraulisk ankerspil på fordækket.


Styrehus

I styrehuset der er bl.a. installeret 2 Dagslys radar, fastmonteret 8W mobiltelefon, 2 x VHF, 1 SSB radio,
ekkolod med differentieret spredning, 2 x D-GPS systemer, Auto-pilot, Auto-radio med CD-afspiller,
separat VHF med GPS opkobling, nødstrømsforsyning, kortplotter og  sonar/gps Styrhuset på Bolette Munkholm
(Humminbird 1197s SI Combo) i 2010 installeres PC b.la. til bearbejdning af sonar data og internet adgang.
Endvidere 2 stk. håndbårne VHF.
2 stk. skipperstole med luftaffjedring, separat varmeflade til opvarmning/ventilation til styrehus og ruder.

 

Maskinrum
Hovedmaskinen er en Cummins på 400 HK og 55 HK Cummins hjælpemotor til 220-380 volt til kompressor,
køleskab m.v.
Endvidere er der monteret hydraulik til drift af kran, ankerspil, hydraulikspil og kapstan.
380 v. elfyr til centralvarmeanlæg.

Aptering
Apteringen er udstyret med kabys med gaskomfur, el-ovn, køl og frys, mikroovn m.m., spiseplads for 14 personer.Køkken med varmluftovn, emhætte osv. Bad/toilet i baggrunden
Stik til opladning af lamper, mobiler m.m. Toilet og bad forefindes i styrbord side, alle rum opvarmes
med centralvarme, endvidere er der monteret ventilationsanlæg til forhindring af fugt og kondens.
Alle væg/gulvflader mod maskinrummet er beklædt med støjdæmpende materialer og isoleret.
22″ fladskærms tv med DVD afspiller.

 

Lastrummet
Lastrummet er indrettet med kahytter til 14 personer, og er opdelt i 4 kahytter, af 3 x 4 og 2 x 3 personer.
Kahytterne er indrettet således at hver person har køje på 200 x 70 cm., og skab til tøj, personlige
effekter m.v..
Den gamle lastluge er blevet isoleret, gjort mindre og fungerer som nødudgang.
Der er monteret varmluftanlæg til opvarmning og ventilation.Bolette Munkholms agterdæk som er ideel til dykning
Endvidere køleskab og fryser for proviant til de længere ture.

Dækket
Agterdækket er på 25 m2 med fastmonteret dykkerlejder og luge i lønningen, endvidere davide-ophængt
gummibåd med 15 HK påhængsmotor.
Kapstan til ophaling af lodder m.m., i 2010 monteres hydraulisk kran på 2 tm.
Plads til fastspænding af flasker o.a. udstyr langs lønningen

Kompressorrummet
2 faste kompressor på Bolette Munkholm med tilhørende nyt nitroxanlæg, som blev installeret i 2009.