Klubhuset terasse i solnedgangens skærNørresundby Sportsdykkerklub er stiftet i 1971 og er med ca. 160 medlemmer en af Nordjyllands største dykkerklubber, med et væld af aktiviteter. Der dykkes på alle niveauer i klubben, ligefra snorkeldykning til Advanced Nitrox.

Klubben har en “sund” økonomi, og råder b.la. over eget “live-aboard” dykkerskib med sovepladser til 14 personer, 8 personers Rib-båd, 6 personers Zodiac gummibåd, klubhus med egne uddannelses-faciliteter, stationær- og rejsekompressorer.

Klubben tilbyder både fyldning med almindelig luft som iltberiget til “nitrox-dykning” . Der arrangeres løbende ture til både hjemlige som udenlandske farvande.

Endvidere tilbyder klubben, som den eneste i Aalborg området, junioruddannelse til CMAS*** snorkeldykkerbevis.